Havblik i 3 dage 46 km

Ny


2 590,00 kr


B B

Send til en ven

Havblik i 3 dage 46 km

Havblik i 3 dage 46 km

Dette er en stille og rolig vandring med 3 etaper på 12-20 km mange steder kommer I til at vandre tæt på kysterne med en fantastisk udsigt over Stege Nor, Hjelm Bugt, Grøndsund og Ulvsund. I sætter selv tempoet og der er riglig tid til at hollde alle de pauser I har lyst til undervejs.
Når I når frem til de 2 hyggelige overnatningssteder Staysail og Tohøjgård, er jeres bagage også nået frem og der står et dejligt værelse klart til jer.

Modtager :

* Obligatorisk

  eller  Fortryd

Mere information

Rejsebeskrivelse

  • Mere information

    Camønobureauet har valgt 3 etaper til denne 3-dages vandring med start fra  Camønobureauets kontor i Stege til Bogø Mølle.
    Vandringen kommer mange steder til at foregå tæt på kysterne med en fantastisk udsigt over Stege Nor, Hjelm Bugt, Grøndsund og Ulvsund.
    Der vil være 2 overnatninger på de hyggelige B&B Staysail og Tohøjgård.
    Dette er en stille og rolig vandring med etaper på 12-20 km, der er rigelig tid til at holde alle de pauser undervejs som I har lyst til. Tempoet sætter i selv.
    Når I når frem til B&B er jeres bagage også nået frem og der står et dejligt værelse klart til jer.
    Vi sørger for forarbejdet, vedr. overnatninger, morgenmad, frokost, aftensmad, kørsel af bagage, vandrekort, turbeskrivelse etc. I skal selv sørge for rejsen til og fra Camønobereauet.

    Rejsebeskrivelse

    Dag 1:   20 km     Camønobureuaet – Tohøjgård

    Vi mødes på Camønobureauets kontor, hvor I afleverer jeres bagage og får udleveret vandrekort, turbeskrivelse og en lækker frokostmadpakke.
    Herefter tager I jeres lette dagtursrygsæk og vandrer ud gennem Stege byport. Videre gennem Udby Skov, hvis areal i 1989 blev fordobbelt som rekreativt skovområde.                                                                                                                        Vandringen går gennem små landsbyer kommer forbi Keldby kirke, som er en af de kirker på Møn som Elmelundemesteren har udsmykket med kalkmalerier i ca. 1400-tallet. Kalkmalerierne er ikke uden humor f.eks. sidder der en lille abe med et spejl (symbol for forfængelighed) over kvindesiden i kirken.
    I fortsætter videre gennem Svensmarke, mens I nyder den smukke udsigt over Stege Nor, som er en lavvandet kystlagune med en smal forbindelse til havet, for ca. 1000 år siden var der hamret spidse pæle ned i Norets indløb i et bestemt mønster, som kun mønboerne kendte, så man ikke fik ubudne gæster. Stege by har fået navn efter disse spidse pæle: stige.
    I Hjelmbugt ligger Tøveldestenen 60 m ude i vandet, stenen blev formentlig ført her til for ca. 15000 år siden under den sidste istid. Det siges at stenen vender sig hver gang den lugter nybagt brød og når den giver en brummende lyd fra sig bliver det uvejr.                                                                                                                                                                     Der er mulighed for at se de mest fantastiske former, farver og mønstre i sand, grus, ler og kridt når Hvide Klint eroderer efter hårde pålandsstorme. Etapens overnatning er på Tohøjgård hvor jeres værelse står klart. Snup en dukkert på stranden 400 m fra Tohøjgård, inden aftensmaden. Drikkevarer er for egen regning.

    Forplejning: -/F/A

     

    Dag 2:   12 km      Tohøjgård – Møns Økologiske BB

    Efter en lækker morgenbuffet, pakker I dagsrygsækken og stiller bagagen klar i receptionen. Vandringen går gennem Fanefjordskov nogle steder med kig ud over vandet. Fanefjordskov er ikke er nogen almindelig skov, da den er ejet af mere end 150 lodsejere. Lodsejerne er fælles om hele skoven og sådan har det været siden slutningen af 1700-tallet. Inde i Fanefjordskov findes gravhøje fra bronzealderen. Indløs jeres frokostkupon i Fanefjordskov Pavillion og nyd skovens stilhed, mens I spiser jeres frokost. Drikkevarer er for egen regning.
    På vej mod Askeby kommer I gennem flere små landsbyer. Damme – Askeby er en af Danmarks længste landsbyer. Huse og gårde ligger side om side på en 2 km strækning, og hvis man regner Vollerup med bliver det til mere end 3 km. Mange huse og bygninger har fået nye funktioner, hvilket har bragt nyt liv i de gamle huse som stadig bærer præg af hvad de oprindeligt er blevet brugt til.
    Fremme på Møns Økologiske BB står jeres værelse klart, og der venter jer en lækker økologisk aftensmad. Drikkevarer kan købes for egen regning.

    Forplejning: M/F/A

     

    Dag 3:   14 km      Møns Økologiske BB – Bogø Mølle

    Efter morgenmaden, pakker I dagstursrygsækken og madpakken og går til Fanefjord kirke, undervejs kan I nyde den smukke udsigt over Fanefjorden. I Fanefjord kirke kan I se nogle af Danmarks fineste kalkmalerier, der beskriver livet på Møn for 500 år siden, jordens skabelse og dommedag. De detaljefyldte kalkmalerier er udført af Elmelundemesteren.
    Slå et sving forbi Grønsalen, som med sine 102 m er Danmarks længste dysse, inden i vandrer mod Bogø dæmningen.
    Et stykke før dæmningen kommer I forbi Mindestenen på Damme Mader, den er rejst til minde om slaget på Møn. Der var et stort slag på Damme Mader efter at den svenske kong Karl Gustav, valgte at vade fra Bogø til Møn da han valgte at angribe Møn i 1659.
    Bogø dæmning som I går over er bygget i 1943, før den tid var der færgefart mellem Bogø og Møn. Der er udsigt til Stubbekøbing og mange forskellige fuglearter i vandet omkring dæmningen.
    Vandringens sidste stop er ved Bogø Mølle som også er en af Camøno pausepladserne, flyd ud på den specieldesignede bænk som også har givet inspiration til Camønologoet. Bogø Mølle, blev bygget i 1852 og holdt op med at fungere i 1965, men er i dag fuldstændig renoveret.
    Ved Bogø Mølle tager I bussen tilbage til Camønobureauet hvor I mødes med jeres bagage.

     Forplejning: M/F/-